Affaldsreglement
Næstved Kommune har besluttet, at alle husstande skal sorteres deres affald i 4 fraktioner (som de betegner det).
• Glas, hård plast og metal
• Papir og mindre pap
• Organisk affald – madaffald
• Restaffald
Til opfyldelse af dette har Ejerforeningen etableret 3 affaldsøer med nedgravede containere, også kaldet molokker. De er placeret ved Parkvej 2, 14 og 26.
I den omdelte sorteringsguide fra Næstved Kommune er beskrevet hvorledes sortering skal foretages.
Brugte batterier:
Ved affaldsøerne forefindes en beholder til brugte batterier
Elektronikaffald:
Skal sorteres fra alt andet affald og skal henkastes i de 2 containere som er placeres på genbrugspladsen overfor nr. 20.
Farligt affald:
Spray dåser m.v. som i sorteringsguiden er betegnet sm farligt affald skal afleveres på Næstved Kommunes genbrugsplads alternativt har foreningen placeret en container på containerpladsen ved Parkvej 20 til formålet.
Risiko ved overtrædelse:
Overtrædelse af reglement kan koste forhøjede fællesudgifter bl.a. til ekstra udgift til vicevært (sorteringsarbejde), evt. tillægsgebyr til renovationsfirma (hvis de får ekstra sorteringsarbejde).
Egen ansvarlighed:
Udover ovennævnte muligheder påskønner foreningen, når beboerne udviser ansvar for eget affald og selv skaffer sig af med det.
Vi henviser til kommunens genbrugsplads:
Næstved Genbrugsplads, Fiskerhusvej 22, 4700 Næstved, tlf.: 55 73 48 16.
Hjemmeside: https://affaldplus.dk/naestved-genbrugsplads
Ved større mængder affald:
Ved større renoveringer af lejligheder, køkkener, badeværelser og udskiftning af hele møblementer skal beboerne selv sørge for transport til Næstved Genbrugsplads, Fiskerhusvej 22, 4700 Næstved.